Start  |  Presse  |  TSF  |  Sikkerhed  |  Skoleskydning  |  Links  |  Billeder  |  Kontakt
   
   
     

SKOLESKYDNING


 
TAG HELE DIN KLASSE MED PÅ SKYDEBANEN
 
Findes landets bedste SKOLESKYTTER på
- Frisholm Skole ?
- på Bryrup Skole ?
- på Funder Skole ?
- på Virklund Skole ?
- eller på Gjessø Skole ?????


Dét spørgsmål vil Dansk Skoleidræt og De Danske Skytteforeninger gerne finde svaret på – og samtidig får alle landets skoleelever i 5. klasserne mulighed for at få nogle sjove timer på skydebanerne.
De Danske Skytteforeninger og Them Skytteforening inviterer derfor i den nærmeste fremtid til årets skoleskydning.

Det er sjovt, det er gratis, og I kan vinde flotte pengepræmier til klassekassen. Så vær med i Skoleskydningen, som er et tilbud til alle landets 5. klasser. I skyder i Them Skytteforening's træningslokaler i "SKYTTEHUSET", Smedebakken 18 a, hvor der også lånes geværer og hvad der ellers er brug for til afviklingen af Skoleskydningen.
Erfarne instruktører står for træningen, og sikkerheden er selvfølgelig i højsædet.

Vi skyder en prøverunde og så går det ellers løs med de gældende skydninger.
Them Skytteforening har stolte traditioner indenfor skoleskydning. De seneste år har vi haft hold med i både
landsdels- og landsfinalerne, og i 2007 var det netop en debutant fra skoleskydningerne i Them Skytteforening, der efterfølgende løb med det danske mesterskab i en af børneklasserne.

I 2014 var det et hold fra Frisholm Skole, der skyd så vanvittig godt, at de blev DANMARKSMESTER I 5. KL. SKOLESKYDNING.

Alle deltagere i Skoleskydningen får en lille gave, og der er medalje til de 3 bedste hold i landsdelsfinalerne. De fem bedste hold i landsfinalen vinder pengepræmier til klassekassen.

5. klasserne vil få besøg af en repræsentant fra Them Skytteforening i den nærmeste fremtid, som vil fortælle mere om deltagelse og tilmelding – og I kan læse mere i folderen ”SKOLESKYDNING for alle i 5. klasse”, som I vil få udleveret.

Nederst på siden kan du se et lille billedgalleri fra tidligere års skoleskydninger.
 

 
5 kl. Skoleskydning
 
Skoleskydningen er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og De Danske Skytteforeninger, og henvender sig til alle landet’s 5. klasse elever.
Det er de lokale skytteforeninger der inviterer eleverne på besøg , og her er det Them Skytteforening som er vært for 5 kl. skydningen.
"I Them gl. Kommune har vi været med på ideen, lige fra begyndelsen", siger formand Johanne Kjær, "og det er altid et sjov og spændende arrangement."
5. klasse eleverne møder op, og er fantastiske spændte – mange med ”sommerfugle” i maven, men de fleste med stor lyst til at prøve kræfter med en anden sports gren, end De måske ellers er vant til at se og høre om.
Efterhånden er det også en begivenhed, som eleverne har hørt om før, da der hvert år er en flok der skal af sted, - og et er sikkert, der bliver snakket meget om, hvad hver enkel har skudt, og oplevet ved at stå på en skydebane for første gang.

På landsplan er der mellem 10.000 og 12.000 , 5. kl. elever der tager imod tilbudet.
Det koster ikke noget at være med, og det kræver ikke kendskab til skydning, - eller specielt tøj. – skydning er nemlig en af de få sportsgrene, som man kan gå lige ind fra gaden og dyrke.
Der er i øvrigt en gave til alle som deltager i skydningen.

Betingelsen er, at eleverne danner hold af 4 skytter fra den samme klasse. Them Skytteforening sørger for instruktion og lån af geværer, og hvad der ellers kan være brug for.
De indledende runder starter i løbet af oktober måned, ” hvor vi i Them,” siger Johanne Kjær ” har valgt at inviterer alle til en ”Prøveaften” før den endelige og gældende skydning.
Hvis 5 kl. skytterne var forhindret eller ikke mødte op til prøveskydningen, kan man sagtens deltage ved den gældende, som ofte skydes ugen efter. Der skydes i foreningslokalerne i "SKYTTEHUSET" Them.
Begge skydninger er gratis.

De 20 bedste hold fra hver amt går videre til en Amtsfinale som afvikles umiddelbart efter de hjemlige skydninger - Her er medaljer til 1. 2. og 3. pladsen.
Fra denne finale går vinderen videre til den store Landsfinale i Vingsted. Til alle deltagere i landsfinalen vil der være en gave, samt et diplom til såvel skytte som skole.
Til de 5 bedste hold er der en pengepræmie, siger Johanne Kjær, og der vil også blive uddelt Guld, Sølv og Bronzemedaljer til de 3 bedste hold.
Them Skytteforening inviterer både forældre og skolelærere til at møde op i Skyttehuset, og følge ”slagets” gang, og Johanne Kjær siger : "Der er kaffe på kanden" !

- yderlige oplysninger kontakt Johanne Kjær 8684 7578.


Der kan læses mere om Skoleskydningen og resultaterne fra sidste år på www.skytten.dk
 
Her kan du se lidt billeder fra de tidligere års skoleskydning
 


                 
 

 
 
   
Them Skytteforening - Smedebakken 18A - 8653 Them - Tlf: 61 46 11 72 - themskytteforening@gmail.com